Saturday, August 26, 2006

All hail the coming of Mac

Så kom den endelig! Min lille MacBook som jeg sidder og skriver på nu, og selvom mine forventninger var skyhøje, har den levet op til dem alle. Den er simpelthen så gennemtænkt og veldesignet, at stort set enhver opgave er en fornøjelse. Lad mig give et eksempel: Noget så simpelt som at skifte mellem vinduer, hvor man i Windows bruger Alt - Tab, på Mac OS X trykker man på F9 hvorefter der bliver zoomet glidende ud så man kan se alle ens åbne vinduer side om side. Det er bare et eksempel af mange, men man kan virkelig mærke at alt er designet med brugevenlighed, funktionalitet og æstetik for øje, som det bør være.
Her er nogle billeder af den lille:



Mine to drenge, de kommer fint ud af det med hinanden, selvom de ikke altid forstår hvad den anden siger.



Her er den, er den ikke smuk? Den lille sorte prik øverst på skærmen er et indbygget webcam!



Widgets: Små programmer man til enhver tid kan få frem, man kan selv vælge mellem flere tusinder. Jeg har f.eks. vejrudsigten for København, kalender, notesblok, wikipedia search bar, musikkontrol, lommeregner og mirror - hvor man kan tjekke om frisuren sidder med webcamet (heh).



Strømstikket til venstre er magnetisk, så hvis man kommer til at hive i kablet ryger stikket ud, i stedet for maskinen ryger på gulvet.



Der følger denne ganske lille fjernbetjening med. Med den kan man fra afstand styre sin musik, skrue op og ned, se videoklip og DVD'er og se sine billeder igennem.



Og til sidst selvfølgelig det lysende æble på bagsiden af skærmen, så alle kan se hvor god smag man har!

2 comments:

Allan said...

the sweet first love of the mac...ahh..

Anonymous said...

Flotte billeder! Men er den ikke lidt lille - ku' være et problem at den forsvandt i bunkerne :)