Saturday, August 12, 2006

ROME


 

Jeg er ikke den store fjernsynskigger, men en gang imellem kommer der noget jeg bare må se. Sådan gik det med mig også med en BBC serie ved navn Rome, som jeg godt nok så på DVD. Nu har jeg imidlertidigt set at TV 3 har købt serien, og at den således snart kommer på dansk fjernsyn. Hvis man kan holde de utroligt mange reklameblokke ud, vil jeg varmt anbefale den til alle. Serien er produceret af HBO, de samme som stod bag den fantastiske serie Band of Brothers (dansk: Kammerater i krig), og handler, som titlen antyder, om livet i det gamle rom, og nærmere Cæsars vej til magten og hans fald for Brutus' hånd. Serien handler dog primært om to sympatiske legionærer, som på mystisk vis altid er hvor det sker. Alt ved serien er superbt, kostumerne og kulisserne er i top, historien er utrolig velskrevet og fængende (flere af mine venner så hele serien i et stræk, da de simpelthen ikke kunne slippe den igen), og skuespillerne er britisk gode. Sæson 2 er ved at blive produceret, og den er vi mange der ser frem til skulle jeg hilse og sige. Man kan læse mere på den officielle hjemmeside her. Så hvis man ikke har lyst til at punge ud for DVD boksen som koster omkring 600 kr. vil jeg som sagt anbefale at man holder øje med TV 3's program i den nærmeste fremtid, så kan man eventuelt optage den og spole forbi reklamerne...
Jeg vil i samme åndedrag anbefale serien Lost, som mange sikkert har set da den kørte på en af TV Danmark kanalerne. Jeg fangede den ikke selv da den blev vist, men faldt over hele sæson 1 i Fona 2000 til 200 kr, efter at jeg havde læst en artikel i Weekendavisen som roste den til skyerne. Og ja, den er også virkelig fantastisk.

No comments: